Citykirkernes værested i kælderetagen i Gothersgade 141
henvender sig primært til storbyens hjemløse og øvrige socialt ringest
stillede.
På hverdagsaftner serveres her et måltid varm mad i
hyggelige omgivelser.
”Grydens”
brugere betaler 20 kr. kontant for at spise, men har også mulighed for, ved
henvendelse til et par af kirkerne i indre by, at modtage en gratis
spisebillet.
Den Sorte Gryde holder åbent alle
hverdage året rundt fra kl. 17 til 20, med undtagelse af juli måned samt
dagene mellem jul og nytår, og bespiser gennemsnitligt 45 til 50 personer
pr. aften.
www.densortegryde.net